I karmisk astrologi er udgangspunktet for en tolk- ning af et horoskop at stjernetegn og planeter ingen indflydelse
har på skabelsen af et menneske - ej heller nogen indflydelse på menneskets liv her på jorden.
Med forståelsen for karmaloven arbejder en karmisk astrolog ud fra den opfattelse at den menneskelige sjæl altid har eksisteret og altid vil eksistere.
I det øjeblik en sjæl manifesteres i kimen til et menneske ved den fysiske undfangelse indeholder sjælen allerede de tanker, følelser og reaktionsmønstre
som senere vil kunne observeres i fødselshoroskopet.
Når mennesket så fødes viser stjernetegn og planeter sig i fødselsøjeblikket som et spejlbillede af den nyfødtes sjæl.
Man kan næsten sige at den inkarnerede sjæl danner sit spejlbillede på himlen.
Vi bliver alle født nøjagtig på det tidspunkt og det sted hvor spejlbilledet passer til vores inderste hensigt.
Vores ubevidste erindring om tidligere livs handlinger og oplevelser ligger til grund for hensigten med den nuværende inkarnation.
Vi er alle født med et overordnet mål om at blive anerkendt og elsket og vi har fra fødslen medbragt en plan om en jordisk funktion der kan gøre os fortjente til denne anerkendelse.
Vi ændrer denne plan hver gang der er brug for det. For nogle kommer disse ændringer efter såkaldte uheld og ulykker mens andre er i stand til at ændre retning i tide.
Det er menneskets individuelle opfattelse af sig selv hvert øjeblik der gør livet besværligt eller behageligt - problemfyldt eller spændende og udfordrende.
Planeternes bevægelser som vi oplever dem gennem livet bringer os hverken held eller uheld men de viser os udelukkende at universet giver os uendelige
chancer for at udvikle os hen imod vores egentlige mål.
Enhver fysisk handling i denne verden fra den mindste til den største afspejler en eksistens med ubegrænsede sanser og dimensioner.
Et paradis vi alle har til rådighed.
Til forsiden...